Tryghedsvandring

TRYGHEDSVANDRING


Når vi kigger på den oplevde tryghed blandt beboerne i Boulevardbebyggelserne, så går det faktisk ganske godt. Trygheden er steget i takt med at hærværk og kriminalitet gennem de sidste år er faldet markant. Ja, faktisk ligger mængden af hærværk tæt på nul og mængden af kriminalitet ligger på et niveau, der ligner det øvrige Varde by.


Men der er andre ting der har indflydelse på vores følelse af tryghed. Den fysiske indretning af området, kan også spille en stor rolle.


Vi vil gerne undersøge hvad der gør dig tryg og utryg når du bevæger dig rundt i området både før og efter mørkets frembrud. Derfor afholder vi i 2018 tryghedsvandring.


I en tryghedsvandring deltager beboere fra de tre afdelinger sammen med SSP, politi, Varde Kommune, boligorganisationerne og det boligsociale team. Vi går sammen en tur gennem området, spiser sammen indtil solen er gået ned og så går vi samme tur igen.


Efterfølgende bliver der fuldt op på de ting der bliver drøftet på dagen og der bliver lavet en plan for potentielle ændringer og forbedringer, som kan være med til at øge den oplevede tryghed i området.


Hvis du allerede nu godt kunne tænke dig at deltage eller har du lyst til at dele din egen oplevelse af tryghed i området, så hører vi gerne fra dig allerede nu.



Praktisk information

Hvor afholdes aktiviteten?

Alle tre afdelinger

Hvornår?

14. november 2018

Kl. 14.30 - 18.30

Hvem kan deltage?

Beboere fra 16 år

Hvem kan jeg kontakte for mere information?

Maria Ladegaard-Pedersen

Telefon: 20 13 55 35

Skriv til Maria

Du kan følge os på Facebook

Følg med i seneste nyt fra projektet

Boulevardbebyggelserne

Mobil: 2013 5535